I folkekirkens kirker og øvrige lokaler gælder følgende restriktioner:
Arrangementer i kirke og sognegård, som ikke er kirkelige handlinger, omfattes nu af forsamlingsforbuddet, det vil sige, at disse er aflyst.
Ved kirkelige handlinger må der maksimalt forsamles, hvad der svarer til 1 person pr. 2 m2. Der vil ikke være fællessang.
-
Når du besøger eller deltager i en aktivitet i folkekirken i et lokale med offentlig adgang, skal du overholde det gældende krav om brug af mundbind.
-
Du skal have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når du går ind og ud af lokalet, og når du bevæger dig rundt i lokalet.
-
Kravet gælder ikke, når du sidder ned eller knæler. Heller ikke når du som led i en kirkelig handling kortvarigt rejser dig op, for derefter at sætte dig ned igen på samme plads.
-
Børn under 12 år er undtaget kravet om mundbind i folkekirken.
Kravet om mundbind gælder ikke for præster og andre forkyndere eller ansatte og frivillige, som hjælper til under ceremonien.
Kravet gælder heller ikke deltagere, som har en central rolle i den konkrete ceremoni, for eksempel:
Dåbsbarn/-forældre og faddere, når dåbshandlingen finder sted
Konfirmander
Brudepar (inklusiv personer som bistår brudeparret i forbindelse med ceremonien)
De nærmeste efterladte ved bisættelser og begravelser (inklusiv kistebærere). Undtagelsen gælder ikke nødvendigvis hele begravelsesfølget.