Ved fødsler, hvor en jordemoder medvirker anmeldes fødslen automatisk, og forældrene skal ikke foretage sig yderligere. 
Har der ikke medvirket en jordemoder, skal forældrene selv anmelde fødslen til kirkekontoret senest 14 dage efter barnets fødsel.

 

Faderskab og forældremyndighed

Hvis I er gift bliver faderskabet automatisk registreret ved anmeldelsen af barnets fødsel. Hvis I ikke er gift og sammen ønsker at varetage omsorg og ansvar for barnet, kan I afgive en omsorgs- og ansvarserklæring på www.borger.dk. Faderskabet bliver derved fastslået, og I får fælles forældremyndighed.

 

Navngivning

Barnet skal have et navn enten ved dåb eller navngivning, inden barnet er 6 måneder. Henvendelse herom  til kirkekontoret.

Hvis I er i tvivl om det navn - I gerne vil have - er godkendt, kan I se det her: www.familiestyrelsen.dk. Her finder I en liste over godkendte fornavne, og I kan også se hvilke mellem- og efternavne barnet kan få.
Navngivning uden dåb skal ske via www.borger.dk

 


Ved dåb

Dåb aftales med kirkekontoret. Der må være mindst to og højst fem faddere, som selv skal være døbt.

Navnene på fadderne afleveres til kirkekontoret.

Hvad er en fadder og en gudmor? - Læs forklaringen her