Gravstedsformer

Det traditionelle gravsted – gravsted med hæk omkring

Disse gravsteder, med én, to eller flere grave, tegner den gamle kirkegårdskultur. Med store eller små monumenter - flankeret af høje tuja, taks eller enebær, og omgives af høje hække, giver disse gravsteder mulighed for den personlige smag. 

Kiste- urnegravsted i plæne – med mindeplade

Afdelingen er en fællesplæne med bøgebeplantning og stammede egetræer.
Der kræves mindeplade og vase.
Mindepladen skal være med en størrelse af 40x60x6cm i matsleben, nordisk granit med indhuggede bogstaver og glat bagside. Mindepladen nedlægges i niveau med græsset og vendbar metalvase påsættes. Dette fortages af kirkegården. Vasen er kirkegårdens standardvase.
Der må lægges en fladt bunden buket eller lign. på mindeplade eller buket i tilhørende vase.
Der kan ikke foretages udsmykning eller beplantning af gravpladsen. Dette vil i så fald blive fjernet af kirkegården.
Fornyelse kan finde sted.
Ved begravelsen kan der udlægges plads til ægtefælle/registreret partner.
Plænen vedligeholdes af kirkegården. Ved oprettelsen af gravstedet betales for en fredningsperiode.

 

Urnegravsted – med traditionel anlægsform

Hvert gravsted er omgivet af en lav bøgehæk. Som baggrund er der ligeledes bøgehæk. Gravstederne er udlagt i 1,5 x 1,5 m. Monument 50 cm høj og 60 cm bred kan anbringes. Beplantning kan finde sted. Endvidere kan der anlægges bed af Nexø eller lign. Sammenlægning af gravsteder kan ikke finde sted. Fornyelse kan finde sted ud over en fredningsperiode. Monumentet må ikke opstilles før der er truffet aftale med kirkegårdskontoret.

 

Kiste- eller urnegravsted i plæne – med anlæg

Denne afdeling er udlagt som familie gravsteder. Gravstederne er hegnet med bøgehæk som ryghæk. Skellinjen er markeret med planter, som er udvalgt af kirkegården.

Gravstederne renholdes og granfinpyntes af kirkegården. Betaling for renholdelse og granfinpyntning i én fredningsperiode erlægges ved gravstedets oprettelse.

Blomster kan sættes foran graven i dertil beregnede vase/bæger.

Sommerblomster (stedmoder, begonia el. lign.), må kun plantes foran gravstenen.

Yderligere beplantning og udsmykning kan ikke finde sted. Dette vil i så fald blive fjernet af kirkegården.

Gravsten: Max. 60cm bred og 50 cm høj

Gravsten skal være af granit eller lignende materiale. Gravsten skal godkendes af kirkegårdskontoret, før de opstilles. Der kan udlægges en plads til ægtefælle/registreret partner. Fornyelse kan finde sted ud over en fredningsperiode.

Der skal opsættes gravsten – ikke sokkelsten.

 

 

 

Skovkirkegård

Gravstederne er oprettet i kombination plæne og anlæg med en randbeplantning af bøgehæk og bundbeplantning af Hedera.

Gravstederne ren- og vedligeholdes af kirkegården, og betaling herfor erlægges samtidig med oprettelsen af gravstedet for hele fredningsperioden.

Beløbet indbetales i henhold til takstblad fra provstiet. Der grandækkes ikke i skoven.

Fornyelse kan finde sted.

Buketter kan sættes i dertil beregnede bægre eller lægges ved gravstenen. Ikke bag ved gravsten.

Til jul mosting eller fladt bunden vinterbuket.

Følgende må ikke udplantes eller sættes:

- Sommerblomster eller lignende.

- Potteplanter, skåle/urtepotter, fuglebade eller lignende.

- Dette vil i så fald blive fjernet af kirkegården.

Gravsten skal være af granit eller lignende materiale og må ikke opstilles på sokkel.

Gravsten størrelse:  60 cm bred x 60 cm høj.

Gravsten skal godkendes af kirkegårdskontoret før de opstilles.

Skovkirkegården ”Den fælles mindehave”

Fælles for disse afsnit er følgende:
Beplantningen er det sammenbindende element, hvor stauder og bunddækkende planter danner tæppe med indtryk af frodighed, smukke farveoplevelser og samtidig understøtter Skovkirkegårdens præg. Gravstederne er beliggende heri, med baghæk i taks. Gravstederne erhverves med metalvase som nedsættes af kirkegården. Urner af keramik må ikke anvendes. Gravstederne vedligeholdes af kirkegårdens personale. Der grandækkes ikke.

Følgende må sættes på gravstedet:
- Der må lægges mosting foran stenen, så denne ikke generer bunddækket
- Buket kan anbringes i kirkegårdsvasen
Følgende må ikke udplantes eller sættes:
- Sommerblomster eller lignende.
- Potteplanter, skåle/urtepotter, fuglebade eller lignende.
- Der må ikke grandækkes i området, da dette vil genere bunddækket.
I så fald vil det blive fjernet af kirkegården.

Der kan vælges imellem to gravstedstyper som ligger i hver deres ”vifte”.

Type 1:
Gravstedet erhverves med gravminde og kirkegårdsvase. Der kan her vælges mellem 8 udvalgte gravminder som udstyres med en messingplade med anvist skrifttype hvor navn, fødsels-og dødsår indgraveres. Der kan ikke opsættes andre gravminder, men der forlanges ikke gravminde opsat, hvis dette ikke ønskes. Gravminderne tilhører kirkegården men udlejes i samme periode som gravstedet tilhører gravstedsejeren.
Messingplade og inskription er inkluderet i den samlede pris. Ved tilføjelser eller ændringer af inskription på messingpladen skal gravstedsejeren selv betale denne udgift i henhold til gældende priser i takstblad.

Type 2:
Gravstedet erhverves med kirkegårdsvase.
Gravsten skal være af granit eller lignende materiale og må ikke opstilles på sokkel.
Gravsten størrelse:  60 cm bred x 60 cm høj.

 

Egelunden

Egelunden er et alternativ til anonym fællesgrav og nuværende skovkirkegård, hvor urner kan nedsættes i et græstæppe.
Egelunden er en cirkel, hvor en bøgebeplantning omkranser begravelsespladsen, som er et græsareal. I en stenbelægning er der opstillet tre granitsøjler, hvorpå afdødes navn på en messingplade opsættes. Skrifttyper som anvist.

Bestemmelser:
Selve graven i græstæppet markeres ikke. Pårørende kan være med til urnenedsættelsen. Der kan udlægges plads til ægtefælle eller andre, der ønskes begraves sammen. Fredningstiden kan forlænges.
Der indbetales et beløb pr. plads i henhold til takstblad fra Provstiet. Messingplade og inskription er inkl. i den samlede pris.
Ved alle urnenedsættelser skal afdødes navn opsættes på granitsøjlen.

Der skal anvendes miljø- eller barkurne.
Blomster/kranse og lignende anbringes på stenbelægningen mellem granitsøjlerne.
Yderligere udsmykning kan ikke finde sted.
Der kan ikke opsættes potter, skåle, krukker, kurve, spande eller lignende.
Dette vil i så fald blive fjernet af kirkegården.

Skoven - fællesplæne for kister og urner og Søen - fællesplæne for urner

Der er ingen markering af de enkelte grave.

Blomster og kranse må kun anbringes på en dertil indrettet plads.

Bestemmelser og forordninger efter vedtægter:

For kistebegravelser er fredningstiden 25 år.

For urnebegravelser er fredningstiden 10 år.

I henhold til kirkegårdens vedtægt §21 er enhver, der har erhvervet brugsret til et gravsted, forpligtiget til at holde gravstedet i ordentlig og sømmelig og værdig stand.

Kirkegårdsvedtægten kan forevises på kirkegårdskontoret, Paarupvej 64, 5210 Odense NV og her på sitet.