
Julen starter ved basaren i Paarup Sognegård
Vi sørger for julestemning med hjemmebag, pigekor og værksted for børn. Så hvis du mangler gaver til advent, jul eller måske dig selv, kan du starte dine gaveindkøb ved nørklernes basar. Indtjeningen fra basaren går bl.a. til at give trængte familier en håndsrækning, så de kan holde en god jul.
Slow fashion
De super produktive nørkledamer har karklude, vanter, strømper, tæpper og trøjer liggende, som bare venter på at varme og glæde andre. Det er håndlavet - det er lokalt - og det er slow fashion pakket ind i en gruppe frivilliges ukuelige engagement og sans for at skabe en god og hyggelig stund for børn, voksne, unge og ældre op til jul.
Vi glæder os til at se jer.