
UNDERVEJS SAMMEN
Sådan har menighedsrådet besluttet at kalde den sognevandring, som finder sted tirsdag den 17. maj, og hvorunder vi skal besøge tre steder med særlig betydning for Paarup Sogn, nemlig Paarup Kirke, Landboskolen og Paarup Sognegård. Vi begynder i kirken kl. 17.00 med fællessang. Herefter fortsætter vi til fods til Landboskolen, som Karin Ramskov Andersen fra Paarupforeningen vil fortælle om. Derpå går turen videre til Solgårdsvej 40 til en fortælling om Paarup Sognegårds historie.
Her vil der desuden være lejlighed til at se de nye konfirmandlokaler, og der vil være fernisering med afsløring af kunstneren Keld Moseholms skulptur "Mand træder på mand", som får plads i indgangspartiet til den nye del af sognegården.
Efter endt fortælling bliver der budt på et lettere traktement, førend vandrerne på egen hånd og ad egen rute atter går hjem.
Af hensyn til indkøb kræver det tilmelding her på hjemmesiden eller på tlf. 66160048.